Åbent Brev til Islam

Åbent Brev til Diverse Muslimske Organisationer og Foreninger

Følgende brev er sendt til Det Islamiske Trossamfund, Stormoskeen på Vibevej og Muslimsk Fællesråd:

Jeg skriver til jer i anledning af den humanitære krise der udspiller sig i Irak i disse dage og timer, hvor I læser dette.

Jeg har søgt på aviser og internet for at finde danske muslimers holdning til de grufulde handlinger som Islamisk Stat IS med stolthed står bag, og som vi kan se i nyhederne hver dag.

Jeg kan intet finde.

Kan det passe at ingen muslimer taler imod og frasiger sig at disse overgreb bliver begået i Allahs og muslimernes navn? Jeg kan finde information om muslimer der demonstrerer mod tegninger, bogudgivelser, bosættelser i Gaza og andre handlinger, som findes undertrykkende for religionen. Men ikke så meget som et skilt der fortæller mig at tragedien i Irak ikke har noget med Islam at gøre?

Er det mig der er dårlig til at søge information? I så tilfælde, vil I ikke skrive hvad I gør?

Hvad er _________________ holdning til situationen i Irak? Hvordan bruger I jeres kontakter og netværk til at være med til at dæmme op for Islamisk Stat IS regimet? Hvor er jeres stemme, der fortæller resten af Danmark, at dette ikke har noget med Islam at gøre? Hvorfor kan I ikke udstede en fatwa der fortæller muslimer at det er forkert, det der sker i Irak?

Jeg kan forstå, at man ikke altid vil tale imod enhver handling, der begåes i ens religions navn. Da Breivik i kristendommens navn smed en bombe i Oslo og udførte sin massakra på Utøya, gav jeg ikke udtryk for at det ikke var min kristne tro der stod indenfor dette, jeg regnede med at alle kunne se, at manden var bindegal. Men her taler vi ikke om en enkelt mands handlinger, men om en hel bevægelse, der i Islams og Allahs navn terrorisere i sådan en grad, at man nærmeste sammenligning skal findes i Hitlers Tyskland.

Jeg ser frem til at høre fra jer

Med Venlig Hilsen
Morten Iversen

Skulle de svare, vil disse også blive postet på hjemmesiden.

Har du selv lyst til at kontakte foreningerne og lægge press på at de bruger deres netværk og kontakter til at sige stop og fra, kan de findes her:

Er der andre organisationer og foreninger man kan skrive til?

(Foto af GmanViz)
der det med at falde i ånden

Det Der Med At Falde I Ånden

Har du nogensinde prøvet at falde i ånden? Sådan til et karismatisk møde under forbøn? Det har jeg ikke, jeg har prøvet på det, villet det, opsøgt det. Men det har bare aldrig ramt mig.

Et af mine første minder var i Århus under et karismatisk trosbevægelses sommerstævne, og jeg var 10 år gammel.

Jeg stod i rækken af forbøns-objekter, og prædikanten, der talte engelske, fór afsted langs rækken og bad eller sagde ét  “Fill!” hver gang han lagde hånden på hovedet af en i rækken, så faldt vedkommende bagover. I Ånden. Mødeværterne var super trænet, de hjalp Ånden, og prædikanten og menneskerne der faldt med at falde blødt. Havde en person fået trukket op i sin t-shirt eller var nederdelen lidt for kort, så fik man lige et lille anstændighedsklæde over sig. Derefter løb mødeværten videre frem i køen, så han stod klar 20 personer længere fremme, hvor dagens taler nu var kommet til. Jeg tror der har været omkring 25 mødeværter ser zig-zaggede på den måde indimellem hinanden i den store hal.

Og nu nærmede taleren sig mig, nu skulle det ske, jeg skulle prøve at falde i Ånden, jeg havde set det et par gange før, og her stod jeg så i rækken. Pludselig stod prædikanten foran mig, sagde Fill og jeg faldt. Lå på det kolde hal-gulv og følte mig en smule uærlig. For det var jo mig selv der var faldet. Fordi jeg ville.

Jeg er aldrig rigtig faldet i Ånden. Hermed indrømmet. Det vil sige, jeg ved ikke hvad det vil sige at falde i Ånden. For jeg ved ikke hvad folk, der gør det, oplever eller mærker. Det var ikke noget man talte om, det var sådan lidt tabu og privat. Noget personen og Helligånden havde sammen alene.

Men jeg har set mange falde, og jeg har været til meget forbøn hvor folk faldt. Så jeg har både set og prøvet på at komme til at prøve det.

Og det er jo ikke bare at falde i Ånden. Det kan deles op i forskellige fald. Om det er Ånden eller personerne eller kombinationen af disse kan jeg ikke sige, men ikke alle falder ens. Jeg har observeret og kategoriseret følgende fald i min tid:

90° FALL: Faldet minder mest om de tillidsøvelser der præger teambuilding. Personen er stiv som et bræt og falder bagover med hælene på samme sted. Et perfekt faldt der ender vinkelret fra udgangspunktet.

JELLY KNEES: Her er det knæledet der nærmest bliver opløst til gelé. Hvilket før at fødderne bliver stående på jorden og benene knækker kroppen bagud ved knæet. Nogle gange knækker torsoen også, således at personen ender liggende med bøjet ben. Hvis benene bliver stående lodret op i luften eller falder ud til hver sin side og vedkommende har en kort nederdel på, kommer anstændighedsklædet i spil.

VERTICAL DROP (a.k.a “Mødeværternes mareridt”): Personen får Jelly Knees i hele kroppen og falder sammen vertikalt mod jorden. Som om alle kræfter forsvandt fra alle muskler samtidig. Prøv at gribe sådan en person. Hvis ikke mødeværten når at få armene i armhulerne på personen, falder vedkommen pladask på jorden (ofte med et lille gisp fra salen).

HELP THE SPIRIT: Personen, der bliver bedt for, lægger sig langsomt ned i egen kraft, nogle gange med hjælp fra mødeværten. Ofte er det lidt større mennesker, der benytter dette fald. Hvis man er tæt på episoden og det er en ekstra stor person, kan man nogle gange se en desperat øjenudveksling mellem mødeværten og personen, som om personen siger: Og så kommer du tilbage om 5 minutter, for jeg skal også op igen, ik?!

BULLNECK: Dette er ikke et fald. Tværtimod. Det er når nogle folk gør nakken hård og nægter af falde, selvom prædikanten har modtaget gaven til at skubbe i ånden. Hvis prædikanten er lige så stædig som personen med tyrenakken kan man se en slags muskelprøve, hvor prædikanten skubber personen, som går baglæns ned gennem stolegangene til enten personen falder, prædikanten stoppe eller man møder bagvæggen. Mødeværterne baner vejen bag personen, således at forbøns-objektet ikke falder over nogen, hvis han altså skulle falde.

Ok, hvis vi nu ser igennem den lidt sjove kategorisering af fald, så sidder jeg tilbage med en masse spørgsmål, som jeg gerne ville have spurgt om dengang, men ikke turde. David Åleskjær skrev engang: “Hvis det er Helligånden folk falder i, hvorfor har vi så folk til at gribe, har Han ikke styr på det?”

Jeg er nysgerrig. Jeg er ikke imod at Ånden bevæger sig som den vil. Jeg er åben for åndelige fænomener. Jeg er tilhænger af Åndens gaver. Men jeg har ikke helt grejet det med at falde i Ånden. Så jeg er meget åben for input og kommentarer.

Hvad er teologien bag at falde i Ånden? Har du oplevet det og i så tilfælde hvad oplevede eller mærkede du? Hvad gjorde det ved dig? Hvad mener du om fænomenet? Har jeg glemt en type fald?

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 59, der følger denne blog